Historie: Racisme
Hvad er racisme? Forløbet fokuserer på racismens historie og elevernes oplevelser af hverdagens racisme i Dammark.
Forløb Ulighed og globalisering
Fokus Globalt medborgerskab
Uddannelsestrin Ungdomsuddannelse
Fag Historie
Varighed 2 moduler
Materialer Hent materialeliste her
Hensigten med forløbet er at udfolde og nuancere begrebet ”racisme”, således at eleverne bliver opmærksomme på, at racisme er et komplekst og dynamisk begreb. Formålet er at få eleverne til at blive bevidste om den ulighedsskabende strukturelle, ”lille” racisme, som mange (måske ikke-intentionelt) praktiserer, så de kan reagere på og virke den som kompetente globale medborgere.
Modul 1: Racismens historie
Indledende refleksionsskrivning:
- På baggrund af din forhåndsviden (dvs. uden at læse!) skal du prøve at formulere, hvad du forstår ved begrebet ”racisme”. Brug 5-10 linjer.
- Giv dernæst nogle konkrete eksempler på dine egne erfaringer med racisme – det kan både være personlige oplevelser eller noget fra medier, bøger, film, nettet osv.
Dernæst:
Med henblik på at skabe dig et overblik over forskellige former for racisme, studielæses følgende afsnit i Faktalink: Racisme i Danmark.
- Hvad er racisme?
- Hvilke forskellige former for racisme findes der?
- Hvilke former for isoleret racisme/diskrimination findes der?
- Hvilke former for strukturel racisme/diskrimination findes der?
NB! Lav et mindmap mens du læser (remediering).
Begrebsafklaring: racisme
Arbejdsform: 15 min. i 3-4 mandsgrupper + 15 min. i klassen.
- Eleverne fremlægger deres forhånds-begrebsdefinitioner af ”racisme” samt deres erfaringer med racisme for hinanden.
- Dernæst prøver de sammen at indplacere deres erfaringer i de forskellige typer af racisme, der er beskrevet i lektien.
- Fælles opsamling på lektien og gruppearbejdet: én gruppe fremlægger deres arbejde – klassen supplerer.
Arbejdsform: 10 + 30 min. i 2-3 mandsgrupper.
I Faktalink: Racisme i Danmark læses afsnittene om historikeren George M. Fredricksons inddeling af racismens udtryk i den vestlige verden:
- Hvordan og hvorfor opstod den første bølge af racisme i Vesten?
- Hvordan og hvorfor opstod den anden bølge af racisme i Vesten?
- Hvordan og hvorfor opstod den tredje bølge af racisme i Vesten?
Hvis faciliteterne tillader det: walk’n’read
Alle i gruppen højtlæser på skift.
Når de tre afsnit er læst, udleveres et ”minikompendium” med materialer, der belyser forskellige aspekter af racismens historie. Hent arbejdsark 1 her.
Arbejdsform: 15 min. i 3-4 mandsgrupper.
- Grupperne parres to og to.
- Den ene gruppe fremlægger sit arbejde med materialerne. Den anden gruppe lytter, supplerer, stiller uddybende spørgsmål mv.
Modul 2: Må man sige “neger”?
I Faktalink: Racisme i Danmark læses afsnittene (mange, men de er relativt korte):
- Bekæmpelse af racisme.
- Hvad siger den danske lovgivning om racisme?
- Hvordan beskytter Grundloven mod racisme og diskrimination?
- Hvad handler den såkaldte racismeparagraf i straffeloven om?
- Hvad er baggrunden for ’racismeparagraffen?
- Hvilken betydning har ’racismeparagraffen’?
- Hvilke andre straffelovsbestemmelser beskytter mod racisme?
- Hvilke andre love beskytter mod diskrimination og racisme?
- Hvilke internationale love beskytter mod racisme i Danmark?
Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium:
Arbejdsform: 15-20 min. i klassen.
Arbejdsform: 50 min. i 3-4 mandsgrupper.
Der var i sin tid mange reaktioner på Annette Heicks klumme. Se evt. kommentarsporet.
- Skriv jeres eget indlæg i debatten, hvor I inddrager jeres viden om racismelovgivning, racismens historie og sprogets betydning for racisme, samt anvender de begreber, der blev præsenteret i lektien.
- Alternativt kan det også være et mundtligt indlæg.
- Indlæggene fremlægges – enten for hele klassen eller for andre grupper.
Arbejdsform: 20 min. i klassen.
Først walk’n’talk med en makker (3 min.):
- Hvad er det mest overraskende eller interessante, jeg har lært om begrebet ”racisme”?
- Find frem til to-tre ting – begrund hvorfor netop disse.
- Dernæst tilbage i klassen: Opsamling på walk’n’talk.
Til sidst:
- Hvad kan du/I gøre for at modvirke racisme?
- Tag udgangspunkt i de anvendte materialer og/eller vend tilbage til elevernes egne oplevelser med racisme (lektien til 1. lektion).