verdensmål verdenskort

UNESCO Verdensmålsskoler

Hvad skal der til for at blive en UNESCO Verdensmålsskole?

Som UNESCO Verdensmålsskole forpligter man sig til:

At udvikle undervisning med udgangspunkt i Verdensmålene:
FN’s 17 Verdensmål danner rammen for skolerne med særligt fokus på Mål 4: Kvalitetsuddannelse og Delmål 4.7. Det betyder, at man som UNESCO Verdensmålsskole deltager i en global agenda for bæredygtig udvikling.

At udvikle undervisning, der fremmer bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab:
Uddannelse for Bæredygtig udvikling og Uddannelse for Globalt medborgerskab er faglige fokusområder. Disse områder er begge knyttet til faglige tematikker som: interkulturel kompetence og menneskerettigheder samt klima og miljø. Som UNESCO Verdensmålsskole vælger man at beskæftige sig med et af disse områder eller begge.

At implementere ”A Whole School Approach”:
“A Whole School Approach” er en helhedsorienteret tilgang til at fremme bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. Det betyder, at man udover at beskæftige sig med faglige tematikker i undervisningen skal tænke bæredygtighed og globalt medborgerskab ind i skolens samlede praksis. Det kan kræve en forandring af skolens nuværende praksis og derfor er det vigtigt, at alle skolens aktører (administration, teknisk personale, elever, forældre, lærere og ledelse) er involverede i processen mod at blive en UNESCO Verdensmålsskole.

At oprette et UNESCO Verdensmålsråd:
Som UNESCO Verdensmålsskole opfordres man til at oprette et UNESCO Verdensmålsråd, hvor eleverne er repræsenteret og har demokratisk indflydelse. I Verdensmålsrådet bliver eleverne repræsentanter for deres skole og ansvarlige for at formidle deres skoles erfaringer videre til andre i både det nationale og internationale netværk.

At danne partnerskaber:
Som UNESCO Verdensmålsskole opfordres man til at danne partnerskaber både med danske og udenlandske UNESCO-ASP skoler. Det har til formål at skabe mulighed for at dele viden og erfaringer skolerne imellem.

 

At holde sig opdateret og arbejde UNESCO-ASP strategien:

Læs den danske UNESCO ASP strategi 2022-26