Giv de unge en stemme
UNESCO Ungeambassadører
At være UNESCO ungeambassadør betyder at være med til at formidle vigtige værdier som Globalt Medborgerskab, Bæredygtig Udvikling og interkulturel forståelse. UNESCO’s ASP i Danmark har ungeambassadører for at give de unge en stemme og give de unge mulighed for at have dialoger om de emner inden for UNESCO og FN’s Verdensmål, de selv brænder mest for. Ungeambassadørerne engagerer sig og skaber aktiv læring, så eleverne opnår viden og motivation til at handle for en bedre verden.
- Inspirerer og motiverer unge til at handle for en bæredygtig fremtid.
- Skaber forståelse for Globalt Medborgerskab og fælles ansvar.
- Giver plads til dialog, refleksion og aktiv læring gennem oplæg og workshops.
Hvem er vi?
Vi er UNESCO ungeambassadør, der gennem ung-ung-formidling formidler UNESCO’s værdier og normer til andre studerende på verdensmålsskolerne. Derigennem skaber vi viden, engagement og motivation for at arbejde med UNESCO’s værdier og verdensmålene.
Vi er en unik mulighed for at skabe en bredere forståelse af verden omkring os. Gennem vores formidling og workshops skaber vi et rum for refleksion og videregiver værktøjer til handling på vores egen måde. Vores fokus i det danske UNESCO ASP verdensmåleskolenetværk. Vi går selv på en UNESCO ASP Verdensmålsskole og vi kommer rundt til skoler i hele landet.
1. Sådan får I en ungeambassadør ud
2. Praktiske rammer og forventninger
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ungeambassadørerne er unge og derfor kommunikerer på samme måde som jeres egne elever. Hav tålmodighed og husk at være tydelig med rammer og forventninger, så det kan passe ind i de unges skole- og hverdagsliv.
3. Hvordan bliver jeg ungeambassadør?
Er du interesseret i at blive UNESCO ungeambassadør? Vi udvælger nye ungeambassadører hvert forår. Udfyld venligst vores ansøgningsblanket, så vi kan lære dig bedre at kende.
Hent ansøgningsblanket her
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder inspirerende oplæg og aktiviteter, der skaber viden og engagement om Globalt Medborgerskab og Bæredygtig Udvikling. Gennem ung-til-ung-formidling bidrager vi med input til projekter, temadage, emneuger, elevrådsmøder og den daglige undervisning, hvor fx verdensmålene er i fokus. Vores arbejde styrker elevernes forståelse af verdensmålene og giver dem værktøjer til at handle for en bedre fremtid.
- Input og oplæg til projekter, emneuger mm
- Supplering til den daglige undervisning
- Aktiv læring
- Skabelse af dialog, refleksion og debat
- Fokus på Medborgerskab og Bæredygtig Udvikling
Kontakt national koordinator for Ungeambassadør:
Følg med i vores hverdag på Instagram
Ungeambassadørene: Rasmus, Dicte og Filippa fra @egaagym har i dag sammen med et sejt læreteam været med til at planlægge rammerne for den nye studieretning på Egå gymnasium, som skal bygge på unescos værdier: bæredygtighed og globalt medborgerskab🪩🤩