Velkommen til “Online skolepartnerskaber mellem Syd og Nord” – et inspirationsmateriale for danske skoler og gymnasier, der ønsker at engagere elever i global udvikling gennem bæredygtige online samarbejder. Her finder du praktiske værktøjer og vejledning til at skabe meningsfulde, virtuelle møder mellem elever og lærere på tværs af kulturer, med fokus på FN’s Verdensmål og globalt fællesskab.
Læs mere om netværket, udforsk spændende undervisningsmaterialer og bliv inspireret af de mange projekter, som de danske UNESCO ASP uddannelsesinstitutioner løbende deler.
Dyk ned i de to undernetværk Globalt Medborgerskab og Bæredygtig Udvikling.
Hvad er UNESCO ASP?
UNESCO Associated Schools Project (ASP) er et globalt uddannelsesnetværk, som blev lanceret i 1953 med det formål at udvikle undervisning, der fremmer international forståelse og fred. Når en skole bliver en del af UNESCO ASP, forpligter den sig til at fremme UNESCO’s idealer gennem udvikling af undervisningsmateriale og -metoder, der kan forberede børn og unge til at agere i en kompleks og gensidig afhængig verden. Netværket består i dag af 11.500 uddannelsesinstitutioner (lige fra børnehaver til lærerseminarier) spredt over 180 lande. Danmark blev i 2000 en del af ASP-netværket og har i dag 88 tilmeldte uddannelsesinstitutioner.
The UNESCO Associated Schools Network (ASPnet) links educational institutions across the world around a common goal: to build the defences of peace in the minds of children and young people.
På FN’s generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer sammen 17 Verdensmål, som skal gøre kloden mere bæredygtig inden 2030. Formålet med en UNESCO ASP-netværket er at udbrede og integrere verdensmålene i undervisningen. Undervisningen kan tage udgangspunkt i temaer omhandlende menneskerettigheder, globalt medborgerskab, interkulturel kompetence og bæredygtig udvikling.
Som UNESCO ASP medlem forpligter din skole sig til at deltage i et årligt nationalt netværksmøde og årsmøde, samt understøtte UNESCO ASP’s strategi.