UNESCO ASP Verdensmålsskole

Ansøgning om deltagelse i ASP-netværk i Danmark

 Hvis din skole ønsker at være en del af netværket UNESCO ASP Verdensmålsskoler, skal I godkendes af netværkets styregruppe i Danmark og af UNESCO ASP på hovedkvarteret i Paris.

Processen er således:

  1. Ansøgning til UNESCO ASP Verdensmålsskoler i Danmark, der vurderes af styregruppe.
  2. Hvis styregruppen godkender ansøgningen, skal den sendes til godkendelse hos Unit of UNESCO ASP i Paris via denne hjemmeside: Home | UNESCO ASPnet.

Hvad kræver det at være UNESCO ASP Verdensmålsskole?

Som medlem af UNESCO ASP Verdensmålsskoler forventes der at I:

$

ser jer selv som forgangsskole for uddannelse for UNESCO’s værdier og verdensmål

$

deltager i mindst et fysisk møde om året

$

markerer mindst 2 af FN’s internationale dage (UNESCO International Days | UNESCO)

$

gør det synligt både internt og eksternt, at I er UNESCO ASP verdensmålsskole

$

arbejder med Bæredygtighed på skolen som helhed ”The whole School approch”

$

arbejder systematisk med at inddrage eleverne i jeres aktiviteter og mål

$

udvikler læringsforløb med afsæt i UNESCO og Verdensmål

$

Åbner skolen op imod verden – bruger lokalområde, UNESCO-designationer eller samarbejder med ASP-skoler i Danmark og internationalt

$

vil dele jeres erfaringer på hjemmeside og SOME (Give and Take)

$

Udfylder et evalueringsskema en gang om året, der udgør en forpligtigelse om en årlig afrapportering og handleplan.

1. Kriterier til ansøgningen på Dansk til trin 1.

  • Giv en kort introduktion til skolen og jeres lokalområde
  • Forklar, hvorfor jeres skole ønsker at blive en UNESCO Verdensmålsskole
  • Hvordan ser I sammenhængen mellem UNESCO ASP-netværket og skolens værdier, målsætning, øvrige udviklingsaktiviteter og internationalt arbejde?
  • Hvilke konkrete mål og idéer har I til de kommende års arbejde som UNESCO Verdensmålsskole?
  • Hvordan forestiller I jer at organisere arbejdet med UNESCO ASP på skolen? Hvilke fag, lærere, elever/klasser tænkes aktivt at indgå i projektarbejdet?

2. Udvælgelsen af skoler til deltagelse i ASP-netværket i Danmark vil tage udgangspunkt i følgende kriterier:

  • Deltagelse i og opbakning til UNESCO ASP-arbejdet fra skolens ledelse, pædagogisk råd, elever og forældre
  • UNESCO ASP strategien 2022-2026 indgår i skolens værdigrundlag, målsætning og faglig-pædagogiske udviklingsaktiviteter
  • Omfang og karakter af de konkrete idéer og planer til fremtidige UNESCO ASP aktiviteter
  • Idéer til synliggørelse af UNESCO ASP lokalt og nationalt, samt mulige bidrag til netværkets fælles arbejde

Den færdige ansøgning underskrives af skolens leder og sendes til leder af Ungdomsbyen

Leder af ungdomsbyen, Malene Rungvald Christensen samt den nationale koordinator for UNESCO ASP Verdensmålsskoler. Optagelse i UNESCO ASP-netværket: December/Juni.