Projekt
Dansk: Klimaforandringer og økologisk katastrofe i et litterært perspektiv
Forløb: Når klimaet ændrer sig
Fokus: Bæredygtig udvikling
Uddannelsestrin: Ungdomsuddannelse
Fag: Dansk
Varighed: 2 moduler
Materialer: Hent materialeliste her
Beskrivelse af projektet
Hvad betyder økologisk katastrofe? Hvordan agerer mennesket i den? Hvilken rolle spiller moral og etik i fænomenet klimaforandringer – og i økologiske katastrofer i det hele taget?
Introduktion:
I de to lektioner i dansk får eleverne kendskab til begreberne antropocæn samt Timothy Mortons filosofi om mørk økologi. Derudover præsenteres de for danske forfatteres kunstneriske bud på, hvad en økologisk katastrofe betyder. Eleverne bliver endvidere selv udfordret i at iscenesætte problematikkerne i en kunstnerisk produktion.
Modul 1
Lektier
Lektier
- Peter Adolphsen ”År 9 efter loopet”, kap. 1, 10, 14, 19.
- ”Naturhistorier” en litteraturhistorisk temabog” af Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen, Dansklærerforeningens Forlag 2016.
- Introduktion til temaet s. 17-18.
Nature is Speaking
Arbejdsform: 10 minutters klasse- og gruppediskussion.
- Klassen ser videoen og diskuterer efterfølgende i grupper, hvilke virkemidler, der er anvendt. Herpå en kort opsamling med fokus på kampagnens effekt hos modtageren.
“Naturhistorier” en litteraturhistorisk temabog”
Arbejdsform: 15 minutters studielæsning på klassen.
Der svares på følgende spørgsmål:
- Hvad kendetegner den antropocæne tidsalder?
- Hvad er ”the mesh”?
Lav en kobling til videoen og dens forhold mellem menneske og natur.
“År 9 efter loopet”
(Kap. 1, 10, 14 og 19).
Arbejdsform: 25 minutters gruppearbejde. Arbejdsspørgsmålene er udleveret på forhånd.
Diskuter endvidere i klassen (30 minutters opsamling):
- Hvordan kan romanen ses som en civilisationskritik?
- Mark går rundt og skyder loopers, Sushmita slår Mark ihjel for at bringe verdenen tilbage til den oprindelige form, hvem er mest moralsk, og hvad siger romanen om moral og etik?
- Er klimaspørgsmålet etisk, naturvidenskabeligt, politisk eller noget helt fjerde?
Hent lærernoter til modul 1 her.
Modul 2
Lektier
Theis Ørntoft ”Digte 2014” ”Lad os sige”
Husk kopi af digt.
Arbejdsform: Digtlæsning samt remediering. 20 min. til gruppearbejde og digtanalysen samt 20 min til opsamling. 50 min. til videoproduktion.
Eleverne kan i deres egen produktion lade sig inspirere af den virkemiddelanalyse de lavede af videoen Nature is speaking.
Se alle projekter her