Baggrund WHE


Netværket består af folkeskoler og gymnasier, der samarbejder om at udvikle en international dimension i undervisningen med udgangspunkt i de historiske og nutidige problemstillinger, som knytter sig til UNESCOs indsats for bevaring af verdensarven.
For at skabe en fælles platform for undervisningen har netværket valgt at arbejde særligt med forholdene i den arabiske verden.
Opgaven er, at børn og unge får mulighed for at forstå, tage ansvar for og deltage i de bestræbelser, der gøres for bevare verdens kulturelle og naturmæssige mangfoldighed.
På mange måder og ud fra mange forskellige synsvinkler vil udviklingsarbejdet handle om mennesker og samfund, der er forskellige fra det danske, og om de fælles udfordringer, der udspringer af, at børn og unge gennem dialog og kontakt lærer hinanden at kende og sammen formulerer mål og forventninger til fremtiden.

Projektet har til formål at styrke de deltagende skolers internationale netværk og samarbejde om udvikling af nye undervisningsmaterialer og (tvær)faglige forløb der sætter viden om vores alles fælles verdensarv og positiv værdsættelse af verdens naturlige, kulturelle og immaterielle diversitet på elevers og læreres dagsorden.
Med sin store bredde henvender projektet sig til en række fag, og med de konkrete sites som udgangspunkt kan der arbejdes med historiske, sociale, religiøse, kulturelle, håndværksmæssige og økonomiske dimensioner af verdensarvsstederne, i fortid og nutid.

 

 

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.