Verdensarv og slavehandel

transferday1

Fredag den 31. marts 2017 kulminerede vores satsning på et kronologiforløb i historie – med fokus på verdensarv, trekantshandel og de Dansk Vestindiske Øer. Et forløb med udgangspunkt i det nære Christianshavn. Det skete på selve Transfer Day, præcis 100 år efter, at Dannebrog blev udskiftet med Stars and Stripes på øerne.

Indledningsvis var alle 1’g.ere på studietur til Kronborg eller Roskilde Domkirke, to af de danske bidrag til verdensarven i UNESCOs forstand. Med den indsigt i baghovedet har eleverne begrundet, hvorfor Christianshavn også bør være en del af verdens fælles arvegods.

Eleverne illustrerede deres begrundelser med plancher, som de viste frem dels for Anders Bjørn, tidligere CG lektor, forkæmper for et kolonihistorisk museum på Papirøen og manden bag hjemmesiden sortefortid. Dels for Jens Dalsgaard, generalsekretær for den danske UNESCO-nationalkommission, som deltog, fordi CG i en årrække har været del af UNESCOs ASP (og TST) skolenetværk. Den dag har vi tidligere omtalt i nyheden Christianshavn som verdensarv.

Læs hele artiklen på Christianshavns Gymnasiums hjemmeside.

Se også artiklen Slavehandel og verdensarv af Sebastian Lang-Jensen, lektor i historie og samfundsfag og med i skolens internationale udvalg, Christianshavns Gymnasium. Artiklen er skrevet til historielærerforeningens fagblad NOTER

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.