WEBSITE: Slavehandelen og bydelen Christianshavn

www.sortefortid.dk, der beskriver kolonihandelens konsekvenser for det christianshavnske lokalsamfund.
Websitet er baseret på folketællinger, kirkebøger, diverse databaser, værket ”Historiske huse på Christianshavn” og anden relevant litteratur og prætenderer ikke at være den endegyldige sandhed om emnet.

Den florissante slave- og sukkerhandel i 1700-tallet
Som det fremgår af websitet fik den dansk-norske handel med slaver og slaveproducerede varer stor betydning for Christianshavns udvikling og erhvervsliv. Når befolkningstallet voksede fra ca. 4.800 til 9.600 i perioden 1728 til 1801, skyldtes det primært mange nye arbejdspladser på bydelens syv skibsværfter, fire-fem sukkerraffinaderier og øvrige værksteder som reberbaner, sejlmagerværksteder, smedjer, tobaksspinderier m.m. Hertil kom de mange underleverandører, når skibene skulle udrustes og lastes med byttevarer til slavehandelen i Afrika og forbrugsvarer til den hvide befolkning på de tre Vestindiske Øer. Det var således gode tider for kvarterets mange brænderier og bryggerier.

Redere
De to store kolonihandelsselskaber Ostindisk/Asiatisk og Vestindisk-Guinesisk Kompagni blev efterhånden flyttet til Strandgade, hvor de snart fik selskab af Almindeligt Handelskompagni og Kongelig Grønlandske Handel, der i perioder også deltog i slave- og sukkerhandelen.
Efter liberaliseringen af handelen fra o. 1740 var det først og fremmest private redere, der sendte skibe ud på ruten til Vestindien. Historikeren Erik Gøbel har opstillet en liste over de 22 største redere, hver med over 20 togter på ruten. Af dem havde 15 bopæl og/eller virksomhed på Christianshavn. Nr. 1 med 123 togter var de relativt ukendte far og søn, Lars og Bertel Madsen, hvis gård og pakhus stadig ligger i Strandgade 4.
Men mange andre mindre lokale redere deltog i den profitable handel. En af dem var viceadmiral Cort Adeler i Strandgade 22, hvis skib ”Den Forgyldte Ørn” sandsynligvis var det første danske fartøj, der i 1673 sejlede afrikanske slaver tværs over Atlanten. Hans gård eksisterer stadig og bærer hans navn, hvilket også gælder for mange andre af de store handelskapitalisters fornemme ejendomme langs Strandgade og kanalen.

web1jpeg

Slaveskippere
Antallet af sømænd og søofficerer steg naturligvis også voldsomt i perioden frem til 1801, hvor der blev registreret i alt 166 matroser og 120 søofficerer i handelsflåden med bopæl på Christianshavn. Oplysningerne om matroserne er få, men man kan med sikkerhed fastslå, at lidt over 1/3 af officererne mindst én gang havde besejlet de danske slaveøer.
Det var kun omkring 5 % af skibene til Vestindien, der lagde turen forbi de danske og andre slaveforter i Vestafrika i årene fra 1671 til 1838. På disse godt 200 slaveskibe var kaptajn og styrmænd ofte fra Christianshavn. Mindst 20 havde prøvet turen før, nogle helt op til mere end 15 gange.
Hvis de overlevede, kunne de på et tidspunkt gå i land og slå sig til ro som velhavende og ansete borgere i et af de eksisterende ”skipperhuse” langs kanalen eller i Wildersgade. Nogle tjente sig ligefrem op til at blive storskibsredere som Bertel Madsen og H. P. Kofoed.
Sorte ansigter på gaden
Engang imellem førte et skib en slave eller en frigiven med hjem til Christianshavn. Ved to folketællinger blev der registreret i alt 12 ”negre” - de fleste som tjenestefolk hos det velhavende borgerskab, andre som lærlinge på et værksted. Der var også sorte fanger i det berygtede ”Tugt-rasp- og Forbedringshus”, hvor i alt 12 ved deres død blev indskrevet i fængslets kirkebog i perioden 1771-1863.

Christianshavns nedtur
Englandskrigene 1801-14 satte en stopper for Christianshavns storhedstid. Der ankom stadig skibe med varer fra Vestindien, men det store sukkereventyr var en saga blot. Der blev fortsat bygget skibe, men ikke i samme omfang som før.
I 1800-tallet og et godt stykke ind i 1900-tallet var Christianshavn et overfyldt og fattigt arbejder- og slumkvarter, som pæne københavnere nødigt bevægede sig over til:

”Vemodig bliver man saasnart man betræder Christianshavn, thi Erindringen derude er veemodigt imellem de tomme Forraadskamre, og Synet i de overbefolkede Gader er veemodigt, hvor Øiet kun opdager en Armodens og Elendighedens Idyl... Man er i en fattig Kjøbstad, hvor kun de mistænkelige Personers Tilhold og Politiets specielle Opsyn erindrer om Hovedstadens Nærhed...”
(Filosoffen S. Kierkegaaard: Stadier på Livets Vei”, Kbh. 1845, s.116)

Der var stor travlhed i havnen med Christianshavn til venstre. Bydelen var fyldt med pakhuse, skibsværfter og havnebassiner. Maleri ca. 1790, Frederiksborgmuseet.

På websitet er der beskrevet flere ture i bydelen. Med en tablet i hånden kan man gå gennem de nu så maleriske og romantiske gader og læse om, hvad der skete, og hvem der har boet i de forskellige ejendomme.

Anders Bjørn, pensioneret lektor og seniorforsker

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.