Raceproblemet – et ømtåleligt emne på USA´s dagsorden?

 

Faglige forberedelser
I månederne forud havde 2.t arbejdet med amerikansk – og særligt afroamerikansk – litteratur, kultur og historie i fagene engelsk og historie. I historie læste vi om den amerikanske forfatnings idealer om ”at alle mennesker er født frie og lige”; vi fulgte Nord- og Sydstaternes slagsmål under Den Amerikanske Borgerkrig om, hvorvidt dette ideal også skulle gælde for de sorte slaver; vi undersøgte, hvordan Jim Crow-lovene og ”separate but equal”-politikken efter borgerkrigen forhindrede sorte amerikanere i at opnå fulde borgerrettigheder, og vi fulgte den sorte borgerrettighedsbevægelse fortsatte kamp i 1960’erne.
Sideløbende læste vi i engelsk ”Slave Narratives” om slavernes barske vilkår; vi fulgte den gryende sorte bevidsthed under the Harlem Renaissance i 1920’erne; vi hørte taler af Martin Luther King og læste aktuelle afroamerikanske forfattere for at forstå, hvordan den afroamerikanske identitet opleves i dagens USA.
Eleverne i 2.t havde med andre ord en solidt kendskab til de problematikker, der knytter sig til afroamerikanernes tilværelse som efterkommere af den transatlantiske slavehandel – en viden som skulle bringes i spil i mødet med sorte og hvide amerikanere i Washington DC og Georgetown, South Carolina.

Washington DC
I Washington mødtes vi med Roland Roebuck, en mangeårig aktivist i det sorte borgerrettighedsmiljø. Roland, som i øvrigt har rødder på de tidligere Dansk-Vestindiske øer, viste os flere af de steder, som har betydning i det sorte USA’s historie.
Vi blev fanget ind af den højtidelige stemning ved Lincoln Memorial, hvor Martin Luther King i 1963 holdt sin udødelige ”I have a dream”- tale et par trin fra kæmpestatuen af Abraham Lincoln, som frigav slaverne i 1863.
Vi besøgte det omstridte Martin Luther King Memorial fra 2011 og borgerrettighedsbevægelsen Urban League, der allerede fra 1910 arbejdede for at forbedre afroamerikaneres bolig- og levevilkår i byområderne i USA. Undervejs gav Roland os et levende indblik i sine personlige erfaringer som sort amerikaner både i tiden som ung studerende, som soldat i Vietnam og som iagttager af den aktuelle ”gentrification” af tidligere sorte byområder i Washingtons centrum, som nu igen er blevet attraktive for den hvide middelklasse, hvilket presser minoriteter ud af bykernen.

sydstaterne1jpeg

Georgetown
Skiftet fra metropolen Washington til den lille sydstatsby Georgetown var markant; byplan, arkitektur, temperatur og dufte ændrede sig og lyden af sydstaternes ”howy’alldoing?” mødte os fra alle sider. Eleverne boede hos deres ’buddies’ fra den lokale High School og fulgtes med dem i skole. Gæstfriheden var stor overalt, men de økonomiske og sociale vilkår var meget forskellige. South Carolina har en lang historie med først et indædt forsvar for slaveriet og siden et grumt kapitel med segregation og diskrimination.
Selve området omkring Georgetown var før borgerkrigen centrum for en omfattende og lukrativ produktion af ris – også kaldet Carolina Gold – hvortil man indkøbte slaver fra specifikke egne i Vestafrika, hvor der var erfaringer med risproduktion. Det betød at man i kystområderne i South Carolina havde en slavebefolkning, der var både kulturelt og sprogligt homogen, og den dag i dag er de sorte southcarolinians stolte af deres Gullah kultur. Alt dette gør området meget interessant, når man vil undersøge hvilke spor slaveriet trækker i dag i den daglige omgang mellem sorte og hvide amerikanere.

Racerelationer – et ømtåleligt emne
Udover mere generelle iagttagelser om amerikansk hverdags- og skoleliv, gjorde 2.t sig også mere specifikt erfaringer med, hvordan sorte og hvide High School elever nok deler skole, lærere og undervisning, men også – efter eget valg – sidder adskilt i kantinen og i øvrigt lever adskilte liv efter skoletid.
Som led i 2.t’s projekt gennemførte de interviews med sorte og hvide elever for at komme tættere på, hvordan og hvorfor denne adskillelse finder sted – og ja, man kan tale om racerelationer med folk i Sydstaterne, men de svar man får er præget af, at emnet er delvist tabuiseret.
2.t oplevede stor vilje til samtale, men også stor usikkerhed om hvordan denne samtale skal føres blandt de amerikanske elever. Under alle omstændigheder havde vi en klar fornemmelse af, at områdets historie stadig spiller en uventet stor rolle for de relationer, som sorte og hvide indgår i. Ikke overraskende tog vi hjem til Danmark med hovederne fulde af endnu flere spørgsmål, end vi kom med, men også med en følelse af at selve samtalen om disse spørgsmål er uendelig værdifuld.

De danske elevers indtryk
Jeg boede hos to vidt forskellige familier. Den første var afroamerikansk og fattig, mens den anden var hvid og rig (...). Min sorte værtsmor sagde, at hun oplevede racisme dagligt. Hun sagde, at folk havde en tendens til at skjule det udad til, da det var normen, at man ikke viste det. Hun sagde, at politiet gør stor forskel på sorte eller hvide, men da jeg spurgte hende om et konkret eksempel eller en hændelse, hvor dette var sket, snakkede hun udenom.
Jeg mærkede tydeligt, da jeg kom til den næste familie, at de så ned på de sorte og generelt dem, som boede i det nabolag, som min første familie boede i, så på den måde har min sorte værtsmor ret i, at der er en eller anden form for racisme.
Men langt hen af vejen, var de sorte også selv med til at skabe en kløft mellem hvide og sorte. De kaldte andre sorte, som omgikkes hvide for ”Oreos” - helt klart ment som et skældsord. Min værtssøster sagde, at ‘Oreos’ dækkede over "trying to be white by acting like white people". (Sarah)

Jeg blev overrasket over den åbenhed, vi blev mødt med. Jeg boede hos en familie bestående af en enlig mor og to drenge, og de havde ingen problemer med at åbne deres hjem, selvom de tydeligvis ikke var blandt det bedst stillede, rent økonomisk. I den forbindelse fik jeg også øjnene op for betydningen af deres lille lokale ”community”, hvor de særligt mødtes omkring kristendommen. (Simon)

Efter at have fulgt de amerikanske elever i deres almindelige skolegang, havde jeg efterfølgende mange ting, jeg undrede mig over. Der var et utal af restriktioner for eleverne. Min værtsbror forklarede, at elever ikke måtte medbringe vandflasker, da de kunne indholde spiritus eller bære taske, da der kunne være våben i. Derudover var der bevæbnede vagter på gangene og strengt opsyn med elevernes opholdssted, bl.a. måtte man ikke opholde sig uden for under skoledagen. (Johannes)
Jeg og mange andre havde værtsfamilier, der var meget engageret i deres religion og i kirken på en helt anden måde, end vi er vante til i Danmark. Hos min værtsfamilie gik de fast i kirken, og min værtssøster gik i kirke cirka to gange om ugen, hvoraf den ene gang var i en slags ungdomsafdeling, hvor der både var sang og prædiken. Før og efter de gik i kirke var der i ungdomsafdelingen forskellige spil som fx basket osv. Det virker til, at der er meget stort og godt fællesskab i kirken, da der er rigtig mange mennesker, der kommer i kirke hver uge, hvor der bliver arrangeret mange forskellige begivenheder både for børn og voksne. (Mette)

Tina Lynge, lærer, Egaa Gymnasium

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.